Skip to main content

Vi søger en udadvendt erhvervskonsulent med passion for virksomhedsudvikling

Er du en udadvendt og forretningsorienteret medskaber med
snuden lige i sporet? Så er du måske vores næste erhvervskonsulent!

Hvem er vi?
Business Skive er den lokale erhvervsservice i Skive Kommune, hvor vi som selvstændig non-profit medlemsorganisation arbejder benhårdt for at styrke og udvikle erhvervet i Skive Kommune. Vi skaber forbindelser, der giver værdi for vores virksomheder, hjælper til erhvervsudvikling og vi er drevet af at gøre en forskel. Vi er en forandringsparat organisation, der tilpasser sig det lokale behov ud fra nye tendenser i høj fart.

Vi er en del af Elværket Skive, som er Skiveegnens Innovations- og Iværksættermiljø. Elværket er et samarbejde om udvikling på tværs af erhverv, uddannelse og kommune. I Elværket finder du, udover Business Skive, Læringsambassaden, en håndfuld iværksættere, Erhvervshus Midtjylland, Skive Handel, Virksomhedsservice, m.m.

Hvem er du?
Du synes det er spændende at lave opsøgende kontakt og have dialoger med både eksisterende og nye virksomheder. Du brænder for at skabe noget i samarbejde med andre og er drevet af at skabe værdi for andre. Du er udadvendt og god til at kommunikere både mundtlig og skriftligt. Derudover har du erfaring med forretningsudvikling, via tidligere arbejde i erhvervsfremmesystemet, eller i egen eller anden virksomhed, og så har du en stærk forretningsforståelse.
Du arbejder målrettet, struktureret og med stor selvstændighed og initiativ, og så er du god til at have mange bolde i luften. Du er god til at skabe et overblik, du er nysgerrig i dit arbejde og så er du spørgende og lyttende i dine dialoger.

Dine ansvarsområder vil indebære at…

  • være sparringspartner og vejleder for vores lokale virksomheder med fokus på generel forretningsudvikling, scale-up og iværksætteri.
  • være personlig konsulent for omkring 100 lokale virksomheder.
  • være relationsskabende og skabe nye værdiskabende forbindelser mellem virksomheder, organisationer, aktører, m.m.
  • drive og udvikle faglige funderede netværk med lokale virksomheder som deltagere.
  • igangsætte og fuldføre effektfulde arrangementer, der passer til det lokale behov og aktualitet.
  • drive og udvikle projekter med fokus på erhvervsudvikling.

Dit nye job
Du får et spændende, selvstændigt og relationsskabende job med stor frihed til at planlægge dit arbejde ud fra dine ansvarsområder. Du bliver en del af et socialt og inkluderende team, der har stor fokus på samarbejde og udvikling – vi løfter i flok og hjælper hinanden. Der er ikke langt fra idé til handling hos Business Skive.

Ansøgningsfrist 20. august 2021

Du søger ved at sende en ansøgning og CV til kommunikationsansvarlig Helle Dons Larsen på htl@bskive.dk. Vi modtager gerne videoansøgninger.

Samtaler forventes afholdt 27. august 2021

Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte kommunikationsansvarlig Helle Dons Larsen
(htl@bskive.dk / 21296167) eller direktør Lars Fjalland (laf@bskive.dk / 40106674). Vi er begge på ferie til og med uge 31, og står til rådighed med at besvare spørgsmål derefter. Du kan også lære Business Skive bedre at kende ved at klikke ind på www.bskive.dk.

Forventet tiltrædelse 1. oktober 2021

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter erfarings- og kompetenceniveau. Arbejdsadresse er Brårupgade 18c, 7800 Skive.