Skip to main content

Er du nysgerrig på hvad Business Skives medlemmer er optaget af, hvad de synes om servicen fra deres lokale erhvervsservice og hvad de ønsker mere af? Så kan du kigge med her!

Den 26. maj 2021 sendte vi et spørgeskema på 10 spørgsmål rundt til vores 360 medlemmer. I perioden mellem 26. maj og 14. juni 2021 modtog vi 87 besvarelser som denne rapport er en opsummering og analyse af.

Medlemsundersøgelsen er en årlig undersøgelse vi laver blandt vores medlemmer, for at vi som lokal erhvervsservice bedre kan understøtte vores medlemmers behov. Som medlem kan du bruge denne rapport til at blive klogere på hvad vi som lokal erhvervsservice tilbyder, og hvad vores kommende tiltag bliver. Vi ønsker en åben og ærlig dialog med vores medlemmer, hvor denne rapport er et af de tiltag vi bruger til at
fremme det.

Som din lokale erhvervsservice får vi en større indsigt i vores medlemmer og deres aktuelle behov. Vi får samtidigt en indsigt i vores medlemmers tilfredshed og kendskab til os, som gør at vi kan tilpasse og evaluere vores arbejde bedre for i sidste ende at give vores medlemmer mest mulig værdi.

Vi vil gerne takke alle de 87 medlemmer, der tog sig tid til at deltage i denne undersøgelse, så vi kan understøtte jeres behov yderligere. Vi håber I vil deltage igen i 2022, når vi sender næste spørgeskema ud.

God læselyst!