Workshop

Sæt strøm til den kreative proces

Elværket

Brårupgade 18c
7800 Skive

6. december 2023

Kl. 8.30 – 11.00

Kom med til workshoppen

Sæt strøm til den kreative proces

 

I en verden hvor alt er on-demand og kampen om brugernes tid finder sted på alle tilgængelige skærme – døgnet rundt – har behovet for kreativitet og kreativ markedsføring aldrig været større. Men hvis man gerne vil styrke den kreative muskel, er man først og fremmest nødt til at vide, hvor den sidder.

Workshoppen tager udgangspunkt i en generel indføring i kreativitet på et teoretisk niveau. Vi kommer med operationelle anbefalinger til, hvordan man styrker det kreative output i sin virksomhed, anlægger sig det rette tankesæt og udvikler de fedeste kommunikative kroge for sine produkter/services.

Efter endt oplæg, tager vi udviklingsværktøjerne i brug, så du kan prøve dem af på en eller flere udvalgte problemstillinger.

Program:
8.30 – 9.00: Indtjekning og rundstykker
9.00 – 10.00: Oplæg fra Magnus
10.00 – 11.00: Fælles workshop om kreativitet

Oplægsholder:
Magnus Banner
Stilling: Kontaktchef og leder af kreativt team hos Superego Holstebro
Uddannelse: Kandidat i journalistik fra SDU.

Baggrund:
Jeg har beskæftiget mig med TV, videoproduktion og konceptudvikling de seneste 12 år. Senest som tværgående udviklingsredaktør hos DR B&U i Aarhus, med ansvar for MGP samt nyudvikling og kvalitetssikring af indhold til Minisjang, Ramasjang og DR Ultra.
I dag sidder jeg som leder af det kreative team hos Superego i Holstebro, der har et erklæret mål om at stille virksomheder stærkere med kreativ branding og målrettet markedsføring på de rigtige platforme til de rigtige kunder.

Book din billet her