Medlemsarrangement

Året der gik

Hør hvordan året er gået og nyd æbleskiver og gløgg med andre medlemmer

Elværket Skive

Brårupgade 18c
7800 Skive

26. november 2026

Kl. 14.30 – 16.00

Året der gik: Et tilbageblik på erhvervslivet på Skiveegnen i 2026

Hvordan er året egentlig gået for erhvervslivet på Skiveegnen? Hvad kan vi være stolte af, og hvad skal vi holde øje med i det nye år?

Inden vi går på juleferie, inviterer vi vores medlemmer indenfor til gløgg, æbleskiver og en hyggelig snak om året, der er gået.

Lars Fjalland, direktør i Business Skive, giver sit bud på, hvordan året er gået. Vi kommer selvfølgelig omkring, hvad vi har haft gang i hos Business Skive, men vi skal især snakke om det, der er sket ude i virksomhederne på Skiveegnen.

Hvad er gået godt? Hvilke tendenser ser vi i erhvervslivet? Og hvor ligger de største udfordringer og muligheder lige nu?

Vi kigger også lidt fremad. For hvad kan vi forvente af det kommende år, og hvad kommer til at fylde hos virksomhederne og hos Business Skive?

Det bliver en uformel og hyggelig eftermiddag, hvor der også er god tid til at få en snak med andre medlemmer, pleje de gode relationer og måske skabe nogle nye. Og så er det selvfølgelig en oplagt anledning til at ønske hinanden glædelig jul og runde året godt af i selskab med andre fra det lokale erhvervsliv.

Vi sørger for gløgg og æbleskiver og håber, du har lyst til at være med, når vi sammen ønsker hinanden god jul. 

Arrangementet er for medlemmer af Business Skive.

Tilmeld dig her