Business Skive er Skiveegnens lokale erhvervsservice. Vi huser kompetencer inden for blandt andet: virksomhedsudvikling, etablering af virksomhed, digitalisering, teknologisk udvikling, grøn omstilling og bæredygtighed. Du kan læse mere om Business Skive på siden her
Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver Business Skive?
Business Skive yder erhvervsservice til virksomheder på Skiveegnen. Hos Business Skive tror vi på, at vi bedst sikrer vækst og udvikling i samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Vores ambition er at være den samlende enhed for virksomheder på Skiveegnen og vi er din indgang til viden og hjælp til dine udfordringer. Har vi ikke selv svaret, så kender vi altid nogen der kan hjælpe dig videre. Vi arbejder på at skabe gode forbindelser mellem vores virksomheder og samarbejdspartnere, da vi tror på at stærke relationer og forbindelser er med til at gøre Skiveegnen til et attraktivt område at bo og arbejde i.
Kan Business Skive hjælpe mig når jeg har en etableret virksomhed?
Mange af vores medlemmer er store lokale virksomheder. Vores store netværk og direkte talerør til andre lokale virksomheder, politikere, organisationer og tætte samarbejdspartnere gør, at vi står stærkt – også i vores hjælp til etablerede virksomheder
Jeg mangler et skub til at komme videre med min iværksætterdrøm. Kan Business Skive hjælpe?
Business Skive har hjulpet mange før startere i gang med deres iværksætterdrøm. Derfor er vi overbeviste om, at vi også kan hjælpe dig. Læs mere om, hvordan vi arbejder med iværksættere i Business Skive her
Koster det penge at være medlem af Business Skive?
Det koster et grundbeløb på 1.200 kroner årligt at være medlem af Business Skive. Derudover betaler du 100 kroner per medarbejder (dog max 10.000 kroner i alt). Du kan læse mere om at bliver medlem her – og endda indmelde din virksomhed.
Priserne er ex. moms.
Hvad får jeg ud af at være medlem?
Du støtter udviklingen på Skiveegnen med et medlemskab!
Som lokal erhvervsservice fokuserer vi på at styrke lokale virksomheders udvikling og vækst.
Du bliver en del af Skiveegnens største erhvervsnetværk!
Vi har i dag cirka 360 medlemmer, som giver et stærkt tværfagligt netværk du kan gøre brug af.
Du får et talerør!
Vi er konstant i dialog med vores medlemmer, politikere, organisationer og samarbejdspartnere – og vi taler vores medlemmers sag.
Som medlem får du også:
- Tilbud om en årlig 360 graders screening, hvor vi med anerkendte værktøjer kommer rundt om hele din virksomhed, og spotter potentialer og udfordringer.
- Gratis 1:1 vejledning og sparring til vækst og udvikling af din virksomhed.
- Adgang til vores forskellige fagnetværk (tilkøb til netværket kræves).
- Rabatter på kurser og arrangementer.
- Synlighed på www.bskive.dk
Tjener Business Skive penge på mit medlemskab?
Business Skive er en non-profit organisation. Det vil sige, at de penge vi genererer på baggrund af kontingenter, midler fra diverse projekter og betaling fra arrangementer, i sidste ende kommer vores medlemmer til gode via nye erhvervsfremmende projekter og lønninger til erhvervskonsulenter.
Er Business Skive en del af Skive Kommune?
Business Skive er ikke en del af Skive Kommune, men vi er hyret af kommunen til at yde lokal erhvervsservice, som er lovpligtigt i alle kommuner. Vi samarbejder også tæt med dem, for at kunne yde den bedst mulige erhvervsserivce for det lokale erhvervsliv.
Hvor finder jeg Business Skive?
Du finder Business Skive i Elværket på Brårupgade 18c, 7800 Skive. Elværket er et fællesskab om udvikling hvor du blandt andet også finder andre virksomheder, iværksættermiljø og organisationer. Se mere om Elværket på www.elvaerketskive.dk.