Heldags workshop
Sådan bruger du Generativ AI
28. januar 2026
8.00 – 15.00
Workshop: Sådan bruger du Generativ AI
Denne workshop er for dig, der gerne vil vide mere om HVORDAN du kommer i gang, ikke hvorfor! Generativ AI er blevet et af de mest transformative værktøjer i moderne vidensarbejde. Det ændrer måden, vi planlægger, analyserer og kommunikerer på – og gør avancerede opgaver lettere, hurtigere og mere intuitive.
Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra en almindelig arbejdsdag viser dette arrangement, hvordan du kan bruge værktøjer som eksempelvis ChatGPT, Gemini, Claude og NotebookLM til at øge din produktivitet, styrke din faglighed og skabe bedre resultater med mindre tid.
Du får indblik i de vigtigste prompting-teknikker – herunder RODE-metoden, interviewbaseret prompting og AI som sparringspartner – og lærer, hvordan multimodale AI-funktioner kan håndtere tekst, billeder, lyd og data på måder, der giver helt nye muligheder i hverdagen. Alt formidles hands-on, praktisk og i øjenhøjde, så du kan gå direkte hjem og bruge det.
Det får du med hjem
Konkrete kompetencer:
-
At skrive effektive prompts, der giver præcise svar
-
At bruge AI til research, mødeforberedelse, beslutningsstøtte og analyse
-
Større tryghed i multimodal AI – arbejde med billeder, tekst, lyd og data
Idéer og inspiration:
-
Nye måder at effektivisere opgaver i hverdagen
-
Metoder til bedre struktur, kvalitet og overblik
-
Konkrete eksempler og prompt-skabeloner til egen praksis
Værktøjer:
-
Gennemgang af de mest relevante AI-løsninger: ChatGPT, Gemini, Claude, Comet, Atlas, NotebookLM og AI værktøjer til præsentationer
-
Anbefalinger til sikker og ansvarlig brug af AI
Hvem er det for?
Arrangementet er for dig, der arbejder med viden, mennesker, udvikling eller service – fx projektledere, konsulenter, ledere, administrative medarbejdere eller andre, der vil bruge AI som et praktisk redskab i hverdagen.
Du behøver ingen teknisk baggrund – alle kan være med!