Elværket Skive
Brårupgade 18c
7800 Skive
Brårupgade 18c
7800 Skive
Bruger du for meget tid på noter, referater og opfølgning efter møder? Mister du nogle gange beslutninger, opgaver eller vigtige pointer i processen?
På dette 2-timers værktøjskursus lærer du helt konkret, hvordan du bruger AI til at gøre alt arbejde omkring det at holde møder lettere. Kurset er praktisk og hands-on, så du får vist præcis hvilke værktøjer du kan bruge, hvad du skal trykke på, og hvordan du får AI til at hjælpe dig både under og efter møderne.
Du lærer ikke bare at lave et referat. Du lærer også, hvordan AI kan hjælpe med at skabe overblik, samle beslutninger, lave opfølgningspunkter og spare tid i hverdagen. Målet er, at du går hjem med en enkel arbejdsgang, du kan bruge med det samme.
Kurset er for alle, der holder møder og gerne vil spare tid, skabe bedre struktur og få mere værdi ud af deres referater. Det kræver ingen teknisk erfaring eller særlige forudsætninger. Kun nysgerrighed på, hvordan AI kan gøre hverdagen lettere.
I denne workshop skal du undervises af Christopher Gade, som er digitaliseringseksperten i Business Skive. Han har implementeret AI indsatsen i Business Skive, og er tidligere ejer af digitaliseringsvirksomheden Arura Digital.