Fortællingerne vokser i samarbejde med lokale kræfter – Sådan gør vi her!
Længe har vi på Skiveegnen haft fuld gang i erhvervsudviklingen, hvor det ene spændende projekt blomstrer op efter det andet. Men hvad gør vi når folk ikke kender til alle de gode fortællinger om udvikling? Så samler vi kræfterne og i samarbejde får fortalt de gode historier om et erhvervsliv fuld af samarbejder og entreprenørskab. Lyt med og hør fortællingen om hvordan projektet Sådan gør vi her blev til og hvad du kan forvente de næste 2 år.
Hvad er det, vi gør på Skiveegnen, når vi får ting til at ske? Og hvorfor opstår stærke samarbejder og nye idéer igen og igen her?
I første afsnit af Sådan gør vi her tager Helle og Linda dig med helt ind i tankerne bag podcasten og det projekt, der skal sætte ord på de kræfter, fortællinger og fællesskaber, som former Skiveegnen. Det er et afsnit om, hvorfor serien er blevet til, hvad den vil og hvorfor de lokale erhvervshistorier fortjener at blive fortalt.
Her får du ikke en poleret kampagnefortælling, men et ærligt indblik i ambitionen om at vise, hvordan udvikling, samarbejde og handlekraft vokser, når mennesker løfter i flok.
Lyt med og hør fortællingen om, hvorfor Sådan gør vi her er blevet skabt og hvordan lokale historier kan samle en egn, skabe stolthed og åbne øjnene for alt det, der allerede er i gang.