Nominerede

Forside

Billetter

Sponsorer

Nominerede 2026

De nominerede for 2026 offentliggøres til oktober 2026.

Årets Iværksætter

Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Skive Kommune inden for de seneste 7 kalenderår. Iværksætteren skal have udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i Skive Kommune. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.

Årets Erhvervspris

Årets Erhvervspris tildeles en virksomhed, der i sit daglige virke er en rollemodel for Skiveegnens virksomheder og Skive Kommune som helhed – både lokalt og nationalt. En virksomhed der tør gå foran på områder som fx den grønne omstilling, ekstraordinær god ledelse, værdiskabende aktiviteter m.m.

Årets Kundeoplevelse

Prisen for årets kundeoplevelse tildeles en virksomhed, der kontinuerligt yder en ekstra god service/oplevelse overfor dennes kunder. Der må altså ikke være tale om en enkelt hændelse men skal være bemærket af flere og over flere gange.

Årets Vækstvirksomhed

Prisen for årets vækstvirksomhed skal findes i en virksomhed, der har formået at vækste markant på økonomiske målepunkter eller antallet af medarbejdere i Skive Kommune. Her kan man bl.a. finde inspiration i blandt kommunens Gazelle-virksomheder.

Skive Business Awards Ærespris

Skive Business Awards Ærespris har ingen nominerede. Prisen gives til en person eller virksomhed, som fortjener en særlig hyldest for en flerårig, bemærkelsesværdig indsats i erhvervslivet i Skive Kommune.

Årets Bæredygtighedspris

Denne pris gives til en virksomhed som har gjort sig ekstra opmærksom på bæredygtighed og/eller den grønne omstilling. Virksomheden skal være beliggende på Skiveegnen. Virksomheden skal også ha et klart defineret mål med, hvor den vil hen med sine indsatser.

 

Årets Virksomhedsmentor

Prisen for årets virksomhedsmentor tildeles en engageret medarbejder, som er mentor for én eller flere personer i aktivering på virksomheden. Virksomhedsmentorer yder i hverdagen en stor og helt afgørende støtte til de ledige, som af forskellige årsager ikke ved egen kraft formår at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Årets virksomhedsmentor skaber engagement og drive i mentorarbejdet samt bidrager til trivsel og god kultur i virksomheden

Skive Kommunes CSR-pris

Skive Kommunes CSR-pris går til en virksomhed, der har udvist særlig rummelighed og samtidig opnået gode resultater med integration af personer i jobcentrets målgruppe. I vurderingen bliver der lagt vægt på engagement og drive, den gode historie til inspiration for andre samt virksomhedens sociale ansvar og de opnåede resultater heraf. Prisen tildeles endvidere til en virksomhed, der, via konkrete initiativer, viser vejen for et rummeligt arbejdsmarked.

Kontakt

Helle Dons
Tlf. 21296167
Mail: htl@bskive.dk
Morten Riisgaard
Tlf: 22981688
Mail: morten@kcskive.dk
Følg os på FacebookFølg os på LinkedIn