Business Skive vokser som medlemsforening
Fra sommerferien og frem til nu har vi haft den store fornøjelse at byde velkommen til fem nye medlemmer. Dermed er medlemstallet for Business Skive oppe på 374 i alt.
De fem nye medlemmer er:
Rådgivende ingeniører med fokus på kunden. Som rådgivende ingeniører sikrer Ingeniørgruppen Midtjylland alle slags byggeprojekter fra ide til realisering. Det gør de i kraft af vores høje faglige kompetencer og store erfaring.
Komplet rengøring af boliger og kontorer i Region Midtjylland. AR Kvalitetsrengøring en virksomhed med store ambitioner. De siger selv: “Vi er en ny og lille virksomhed, men regner hurtigt med at vokse os store og stærke på markedet, hvilket vi også er forberedt på”.
Efter 20 år som leder er Cirsten Justesen sprunget ud som selvstændig konsulent, hvor hun arbejder indenfor områderne: Strategisk sparring og lederudvikling, Organisatoriske forandringsprocesser samt HR og rekruttering.
RC Glas og Ramme udfører vinduesservice og traditionelt glarmesterarbejde for private og erhvervskunder. De udfører servicearbejde for flere vinduesfabrikker i Danmark.
Unwasted ApS har indgået en aftale med industriparken GreenLab som forberedelse til at bygge sit første fuldskalaproduktionsanlæg i Skive. Unwasted ApS kommer til at fremstille højkvalitets konstruktionspaneler af affaldspap og -emballage og tilbyder et cirkulært alternativ til konventionelle, træbaserede paneler.
Skal du eller din virksomhed være vores næste medlem?
Læs mere om hvad vi i Business Skive kan hjælpe med her.