Skip to main content

Flere uger før dørene åbner, har vi total udsolgt til Skive Business Awards 2024

Den 24. januar 2025 kl. 16.30 åbner vi dørene i Kulturcenter Skive for endnu en aften i hyldestens tegn når Skive Business Awards løber af stablen. 370 glade erhvervsfolk fra hele egnen kan glæde sig til en aften i bedste oscar stil med rød løber, flotte prisoverrækkelser, en lækker treretters menu og fredagsbar sponsoreret af Hancock så alle kan nå at networke inden showets start.

Allerede flere uger før awardshowets start, kan vi melde udsolgt af alle billetter. “Vi er utrolig stolte af at vi endnu engang kan melde udsolgt til det årlige awardshow. Det betyder meget at vi får muligheden for at kunne give de dygtige og ihærdige erhvervsfolk vi har på Skiveegnen den hyldest de fortjener” fortæller Lars Fjalland, direktør Business Skive og fortsætter:

“Det at vi endnu engang kan melde udsolgt – og endda så lang tid før – viser at efterspørgslen på sådan et arrangement er høj på vores egn. Her har vi mulighed for at møde nye forretningsforbindelser og networke i festlige omgivelser og ikke mindst anderkende og hylde det hårde og ihærdige arbejde, der bliver gjort omkring på egnen. Selvom kun 8 virksomheder og/eller personer kan vinde på aftenen, er det en utrolig flot præstation blot at blive nomineret. Vi vil derfor hylde alle – både nominerede og vindere – som de fortjener!”