Business Skives Generalforsamling 2025
Først og fremmest vil vi gerne takke de mange medlemmer af Business Skive, som deltog i vores årlige ordinære generalforsamling i går den 27. marts i Kulturcenter Skive.
Traditionen tro var der lagt op til en aften med en mere formel start, men som sluttede af på hyggeligste vis med spændende oplæg, god mad og masser af snak og networking.
Tommy Korsholt, bestyrelsesformand for Business Skive, og direktør for TKT Electronics, begyndte generalforsamlingen med den faste ”formandens beretning”.
Efter formandens beretning gennemgik revisor Michael Dalberg fra Beierholm regnskab og budget for 2024 og 2025. Generalforsamlingen godkendte og gik videre til valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg var i år Tommy Korsholt fra TKT Electronics, Lise Korsgaard fra Salling Autogenbrug og Camilla Knudsgaard fra Knudsgaard. Alle tre ønskede at genopstille. Alle tre bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt under fredsvalg.
Bestyrelsen består derfor per 27. marts 2025 af:
- Tommy Korsholt, Direktør, TKT Electronics.
- Lise Korsgaard, Medejer, Salling Autogenbrug.
- Camilla Knudsgaard, Forretningsudvikler, Knudsgaard.
- Jesper Sørensen, Direktør, Dan-Element.
- Peter Hjelm, Direktør, Formkon.
- Jørgen B. Kristensen, Direktør, Spøttrup Kran- og Containerservice.
- Leo Østergaard, Direktør, SKOV.
Konstitueringen finder sted snarest muligt for at afgøre posterne for formand og næstformand.
Kontingent er fortsat uændret.
Efter generalforsamlingen hørte vi tre spændende oplæg fra Lene Baadgaard, Linda Kærgaard, Louise Vilsgaard og Stine Borup fra Vækstteamet i Business Skive. Her fortalte de hver især om de større projekter, de hver især arbejder på; Arbejdskraft på Skiveegnen, Green Innovation Week og SPOTTET.