Skip to main content

Podcast om Spottet: 5 mio. tons potentiale?

Skiveegnen som epicenter for fremtidens genbrug i byggeriet

5 millioner tons affald
Så meget affald producerer den danske bygge- og anlægsbranche hvert år. Det er ikke bare et miljøproblem, det er også et kæmpe uudnyttet potentiale.
I fjerde afsnit af podcasten Spottet dykkes der ned i, hvordan affald fra byggeprojekter kan få nyt liv i fremtidens byggeri. Og ikke mindst hvordan Skiveegnen kan komme til at spille en vigtig rolle i den udvikling.

Fra affald til ressource – lokalt og nationalt
Afsnittet stiller skarpt på, hvordan genbrugte byggematerialer kan blive en del af helt nye bygninger. Kom med med Sweco’s genbrugsentusiast Michael Meldgaard Thomsen på jagt efter materialer i en nedrivningsdømt bygning i Middelfart. Én mursten, én branddør, ét vindue ad gangen.
Men fokus er ikke kun nationalt – det handler også om Skive.
I episoden kan du høre Lene Baadsgaard, erhvervsudvikler i Vækstteamet fra Business Skive, fortælle om planerne for et nyt industriområde på Skiveegnen, der skal være centrum for storskala genanvendelse og upcycling i byggebranchen. Et område, hvor affald ikke bare forsvinder, men bliver en værdifuld ressource i fremtidens byggeri.

Spottet i Skive – når materialet kommer før blyanten
Podcasten er en del af visionsprojektet Spottet i Skive, hvor Sweco og foreningen bag Spottet arbejder sammen om at skabe et nyt byggeri midt i Skive, bygget med bl.a. genbrugsmaterialer og planetære byggeskikke fra start til slut.
Her fortæller innovationsdirektør Karl-Martin Buch Frederiksen om, hvordan genbrug ikke bare ændrer materialevalget, men hele den kreative proces i arkitekturen.

Her kan du høre podcastafsnittet om Spottet

🎧 Hør den på Spotify
🎧 Hør den på Apple Podcast
🎧 Hør den på Podimo