Klimavenlige gravsten vil helt forandre danske kirkegårde
Hvert år sejles tonsvis af gravsten til Danmark fra stenbrud i Indien og Kina. Når et gravsted senere sløjfes, bliver stenen knust til skærver. Det er langt fra klimavenligt.
Det fik stenhugger og iværksætter Nikolaj Tymn-Andersen til at tænke i alternativer. Hvorfor ikke lave gravsten eller mindeplader i lette og mere bæredygtige materialer, som ikke skal sejles jorden rundt?
Ideen præsenterede han for designeren Timothy Jacob Jensen, og efter utallige forsøg og eksperimenter med forskellige materialer, faldt valget på ler. Resultatet er blevet Timestone som fremstilles i to udgaver og mange farver.
68’ernes børn er grønne og klimabevidste.
Danske kirkegårde er inde i en mindre revolution. Giftsprøjten er væk og snart følger gasbrænderen efter. Gartnernes køretøjer, maskiner og værktøj bliver elektriske – og der tænkes i gode levesteder for fugle, sommerfugle, smådyr og kirketårnets flagermus. Pindsvin skal afløse brugen af gift, når dræbersneglene skal bekæmpes.
-Vi arbejder efter FN’s Verdensmål om bæredygtighed, og det samme gøre stadig flere af landets kirker og kirkegårde, fortæller Ann Dora Meier, leder af kirkegårdene i Skive, Resen og Egeris. For hende handler det også at plante blomster, buske og træer som er hjemmehørende i Danmark – og helst økologiske. Enårige planter skal erstattes af flerårige, og kompost skal afløse kirkegårdenes store forbrug af spagnum og kunstgødning. Ved begravelser og urnenedsættelse vil hun også gerne opfordre de pårørende til at træffe mere bæredygtige valg. Og det ligger i tiden, mener hun.
-Det er de store årgange født efter krigen, som i disse år skal have et sidste hvilested. I livet var de ikke så traditionelle, og de bliver det måske heller i døden, siger Ane Dora Meier. Selv oplever hun, at 68’ernes børn gerne vil begrave deres forældre efter de samme værdier, som de stod for da de levede. Og her står miljø og klima højt på listen, mener hun.
Ann Dora Meier har fulgt tilblivelsen af de nye klimavenlige mindesten og er begejstret. -Engangsbrug af granit er altså et stort klimaproblem. Selv kunne jeg drømme om en hel afdeling af kirkegården med kun græsstier og klimavenlig sten, fortæller hun.
Ler-stenene har desuden en række andre fordele. De er holdbare, nemme at flytte og kan genbruges, da der kun skal skiftes en navneplade. – Kirkegården kunne købe et stort udvalg og leje dem ud til de pårørende. Så kunne de samme mindesten med sikkerhed blive brugt igen og igen, håber kirkegårdslederen fra Skive.
Mindesten fra bedemanden
De pårørende er i sorg og ofte usikre, når de for første gang mødes med en bedemand. Ofte spørger de, hvad plejer man at gøre? Men også det er ved at ændre sig. – De pårørende vil i hvert fald gerne have kister af pap eller andre bæredygtige materialer – og de vælger bio-urner som nedbrydes af sig selv i naturen, fortæller Søren Toft der er medindehaver af Boudigaard Begravelse.
I Danmark er der tradition for at bedemanden nok sælger kister og urner, men netop ikke gravsten. – Det har jeg også tænkt meget over. Stenhuggeren har forstand på sten, skrifttyper og den slags. Men når efterladte hører om Timestone og vil have en bæredygtig mindesten, så er det jo også lidt ærgerligt, at skulle henvise til konkurrenten, siger Søren Toft og smiler.
Og det er netop gennem landets bedemænd, at Timestone nu bliver solgt. Mindesten og messingplade med tekst afhentes ved bedemanden. Så kan man selv placere den på graven. Der følger et jordspyd med, som fastgør den i jorden.